2013

Vi starter lige med et tilbageblik på 2013:

Januar

En temmelig hektisk måned med udfyldning af alt for mange formelle papirer af både den trælse og den spændende slags. 

Jeg havde lige mistet min far i december, og som nærmeste pårørende var det mig, der skulle udfylde alle de formularer, der nu engang er i forbindelse med et dødsfald. Samtidig skulle der holdes styr på bank, årsopgørelser, diverse kreditorer osv., for den slags stopper ikke, bare fordi man dør. Ikke særlig opløftende og samtidig temmelig forvirrende for en knap 20-årig, der selv kun har haft sporadisk kontakt med sin egen bank.  Heldigvis var jeg omgivet af hjælpsomme familiemedlemmer og venner, der hjalp lidt til med at holde styr på det hele. 

Min far døde som 59-årig af en blodprop i hjertet. Han lå på sygehuset i små 14 dage, og i forbindelse med hans indlæggelse, oplevede jeg pludselig det at være pårørende. Den oplevelse slog mine øjne op for hvor helt eminent og fantastisk, jeg synes sygehus-verdenen er. Her stod jeg pludselig i min første store krise i livet, og alligevel formåede læger og sygeplejersker at få mig til at føle mig tryg og afklaret med, hvad der skete. Det var i den forbindelse, jeg fandt ud af, at jeg ville være sygeplejerske. 

Jeg var egentlig lige ved at afslutte 1. semester af Almen Tysk på uni, men jeg var slet ikke i tvivl om, at sygeplejerske var meget mere rigtigt for mig. Jeg søgte derfor lidt uformelt ind på sygeplejerskeuddannelsen midt i januar, og en uge senere blev jeg ringet op af en sød dame, som fortalte, at jeg var optaget. Studiestart ugen efter. Bom. 

Februar

Jeg startede på min nye uddannelse og elskede den fra dag 1. Strømmen af breve og møder i  banken fortsatte.

Marts

Min første praktik af en uges varighed. Jeg var temmelig skeptisk over at være blevet tildelt neonatal-afdelingen som praktiksted, da mit kendskab til spædbørn var meget(!) begrænset på daværende tidspunkt, og så endda SYGE spædbørn... Det var en meget nervøs spændt studerende, der mødte op den første dag. Og det var så en ovenud lykkelig studerende, der tog hjem alle fem dage. Det var en kæmpe succesoplevelse. Jeg følte mig helt fra start SÅ stolt og professionel, som jeg stod der i min hvide uniform, og rollen som sygeplejerske faldt mig bare helt naturligt. Den lykkefølelse, jeg havde efter praktikken, kan stadig mærkes hver gang, jeg tænker på den. 

April

Hr. Kæreste og jeg var på kærestetur til Hamborg. 

Maj

Vi bestilte vores første ferie sammen. Det vakte stor lykke hos pigerne, at de også skulle med, og det gik op for mig, hvor stor en del forventningens glæde udgør af en ferie :-)

I maj fik jeg den sidste regning fra el- og boligselskab fra min fars lejlighed, og dermed var det slut med "til boet efter..."-kuverter. 

Juni

Vi havde en fantastisk tur til Kreta alle fire sammen. En ferie, der bare gjorde så meget godt for os som familie. Det blev faktisk første gang, jeg rigtigt tænkte på os alle fire som en del af den samme familie og ikke som en konstellation af 'Hr. Kæreste og mig' og 'Hr. Kæreste og børn'. (Og de følelser er et helt indlæg for sig. Engang.)

Juli

Hr. Kæreste og jeg både bestilte og tog på ferie sammen i juli - alene. Her gik turen til Cypern, hvor vi fik slappet ganske meget af. Vi tog afsted to uger efter, vi kom hjem fra Kreta, og var vist egentlig begge to enige om, at de var lige tæt nok på hinanden, de to ferier. Det var som om vi stadig var mætte af Kreta.

Cypern blev dog alligevel temmelig skelsættende for vores liv. Det var her, vi besluttede, at vi ville lave en baby.

August

Skete der noget spændende i august?

September 

2. semester af sygeplejerskeuddannelsen gik i gang. Den 4. september fandt jeg ud af, at jeg er gravid. Måneden bestod således også af lidt madlede, lidt gøren plads i underlivet (av) og en enkelt tur til lægen for lige at få graviditeten bekræftet. 

Oktober

Skole. Eksamen. Graviditetstanker.

Den første del af graviditeten var egentlig ikke så sjov. Jeg vekslede meget mellem at tænke "nå ja, det bliver da spændende" og "fuck! hvad har vi gjort??!" Jeg var skrækslagen for, at vi ville komme til at fortryde det - vi havde det jo lige så godt.

November

Nakkefoldsscanning - og dermed gang i mine moderlige følelser. At se den lille spirrevip på skærmen til undersøgelsen gjorde bare det hele så meget mere virkeligt. Der var (er) jo virkelig et lille menneske inden i mig :-)

December

Juletid. Sidste års december var ikke voldsomt spændende herhjemme, så jeg havde besluttet mig for at gå all-in på julehygge i år. Pigerne er 8 og 12 år gamle, men det skulle bestemt ikke afholde en lille nissemand i at flytte ind. Og det skulle bestemt heller ikke afholde mig fra alverdens barnlige julepåfund med snydegaver, nissedrillerier og julegufferi i lange baner.

Desværre var det ikke mange gæster, vi havde i julen. Vi havde faktisk slet ingen. Hverken min familie eller svigerfamilien var forbi en eneste gang. Jeg tror (håber) bare, det skyldtes, at december var ovre før vi vidste af det. Vores weekender var booket med julehygge hjemme hos vores respektive familier, og vi to voksne var et smut i Hamborg til julemarked.